top of page

Hvorfor adfærdsbehandle?

 

 

Ca. 15.000 hunde bliver hvert år aflivet grundet adfærdsproblemer. Dette tal er utrolig højt. Jeg vil gerne give dig muligheden for, at give din bedste ven en chance mere.

 

Det er selvfølgelig ikke alle adfærdsproblemer, der kan behandles. Jeg vil gerne give min faglige vurdering til dig, som er i tvivl om hvor vidt hundens problem kan løses eller ej.

 

Nogle gange handler hundens adfærdsproblem om en misforståelse. De fleste problemer vi oplever, er normal adfærd for en hund. Hundens normale adfærd kan nogle gange skabe problemer i en menneskeverden. At leve sammen med en hund, er et stort arbejde både for hund og ejer. Hunden skal lære, hvordan den begår sig i vores verden og ejeren skal lære at aflæse hundens kropssprog. Alle skal gøre en indsats, Det er ejerens ansvar, at lære hunden om den verden vi har sat den i. Dette er hårdt arbejde og små ting kan gøre, at hunden har lært en adfærd, som ikke er hensigtsmæssig, når den lever blandt mennesker.

 

Hvis din hund får et adfærdsproblem, så er det vigtigt at få løst det hurtigt. Jo hurtigere jo bedre – for hunde får også dårlige vaner. Og som vi alle ved, er det svært at ændre en dårlig vane.

bottom of page